Investerings guide (2021)

Hvad skal man så investere i?
Der er en del muligheder ift. til at investere. Hvis man skal tro verdens ukronede investeringskonge, Warren Buffet, er den bedste investering du kan lave, faktisk i dig selv. Det er f.eks. ved at læse bøger, tage kurser, læse dette blogindlæg eller andre ting som giver dig værdifuld viden og kompetencer. Men det er en hel guide for sig selv, så lad os hoppe tilbage til ”normal” investering.
Investeringer kan deles op i investeringer med høj og lav involveringsgrad. En typisk investering med lav involvering er investering i aktier, da du ikke behøver at røre en finger, når du først har investeret dine penge. En investering med høj involvering er typisk ejendomsinvestering, da du skal løbende har en del arbejde, for at sikre afkastet. Begge dele har sine fordele og ulemper – du kan f.eks. selv kan påvirke din ejendomsinvestering ved at lægge ekstra mange timer i at renovere det og dermed sikre et højere afkast. Aktieinvestering kan derimod sikrer fine afkast, uden man selv skal røre en finger.
Nedenfor kan du læse kort om de typiske aktiver du kan investere i, for at få dine penge til at vokse.
Aktier
Aktier er den typiske investering for private, da det kræver en lav involvering, når først du har investeret dine penge (Medmindre du ofte køber og sælger).
Indeksfond
Kort fortalt er en indeksfond, en fond som har opkøbt aktier i et indeks – f.eks. det danske C20 aktie indeks. Det gør det muligt for dig med få penge, at investere dine penge i flere aktier, hvilket sænker din risiko. Dette er min klare anbefaling til nybegyndere indenfor investering.
Ejendomsinvestering
Ejendomsinvestering er et populært aktiv at eje, da det ses som en relativ sikker investering (Medmindre du køber for dyrt), da der oftest vil være efterspørgsel fra folk, som skal have noget at bo i. Hvis du gerne vil investere i ejendomme, men ikke har 500.000 at lægge i et nyt hus, har du mulighed for at købe andele i ejendomme, sammen med andre igennem platforme som Brickshare.
Obligationer
En obligation er i bund og grund et lån. Så når du køber en obligation låner du de penge ud, som du investerer, i bytte for en %-del i rente. Obligationer udstedes typisk af, staten, realkreditinstitutter eller virksomheder.
Start-up / privat virksomhed
Det mest risikable, men også det der kan skabe højest afkast, er ved at starte en virksomhed selv eller investere i en anden privat virksomhed (Ligesom investorerne fra Løvens Hule gør). Udover dine penge investerer du også din tid – så kan du rigtig påvirke din investering.
Risiko afspejles i potentielt afkast
I alle investeringer er du eksponeret for en eller anden grad af risiko. Investerer du i obligationer, får du typisk et relativt lille afkast, sammenlignet med aktiehandel, hvis det går godt for økonomien. Dog er du, hvis du har købt statsobligationer, næsten 100% sikker på, at du får dine penge af den danske stat, selvom vi står midt i en finanskrise. Dette afspejles faktisk i næsten i alle investeringer. Herunder har jeg visualiseret det potentielle afkast i forhold til risikoen.

Placeringen af kasserne kan diskuteres. F.eks. at ejendomsinvestering er høj risiko. Hvis du ved hvad du laver, er “mursten” ret sikkert og noget folk altid vil købe. Som nybegynder kan du dog hurtigt tabe en del penge – f.eks. hvis du overser at huset skal have skiftet tag og du pludselig står med en regning på 200.000 kr.
2 investeringsråd fra Warren Buffet.
Ifølge investeringskongen, Warren Buffet, har han 2 regler til indenfor investering:
Lade være med at miste penge.
ALDRIG glem regel nr. 1.
Dette afspejles også i hans investeringsstrategi, ved at investere i gode virksomheder, som man kan have aktier i, i mange år. Han har f.eks. haft sine aktier i Coca Cola siden 80’erne, altså over 30 år.

Lad os illustrere hvorfor det er skidt at miste penge, med et hurtigt eksempel. Du har foretaget en højrisiko investering på 100.000 kr. i en aktie, men efter lidt tid falder den 30% (100.000*0,70). Værdien af din investering er nu 70.000. For at genvinde de 30%, skal samme investering stige med ca. 42% (100.000/70.000) for at udligne dit tab.
Hvorfor skal man foretage en aktieinvestering?
I løbet af de sidste mange årtier har investering i aktier været en fremtrædende måde at investere sine penge på. I gennemsnit har aktier på Nasdaq’s composite indeks i gennemsnit steget 21% årligt.
Nasdaq composite udvikling fra Marts 1991 til Marts 2020, justeret for inflation. Kilde: https://www.macrotrends.net/1320/nasdaq-historical-chart
En langsigtet investering i aktier giver i gennemsnit et årligt afkast på mellem 5 og 10 %. Dette er til trods for kriser, som har barberet store dele af aktiernes værdi. Den sikreste måde at tjene at få et afkast, er derfor at have aktier i gode virksomheder over mange år. Jeg laver personligt kun investeringer i aktier, jeg ikke ville have noget i mod at eje i 10-15+ år. Hvert halv år balancerer jeg dog min portefølje, alt efter markedsforholdene. Investerer man på denne måde, er man en passiv investor. En passiv investor er typisk ”ligeglad” med markedet og bliver sælger ikke panisk ud fordi der kommer en mindre korrektion eller lignende. Her benyttes den, tidligere nævnte metode, dollar cost averaging, oftest, da du kører dine investeringer på autopilot.
En aktiv investor, opnår sit afkast på mere kortsigtede investeringer, og holder typisk sine investeringer i længere perioder. Derfor skal du også som aktiv investor hele tiden været opdateret på markedet, og hvordan ens investeringer klarer sig. Kortsigtede investeringer er også oftest forbundet med en højere risiko end langsigtede aktier. Hvis du er ny på aktiemarkedet, frarådes dette på det kraftigste, da du kommer til at spekulere i aktier i stedet for at investere.
Spekulation er hvis du smider penge i høj-risiko aktiviteter. Spekulation minder meget om gambling – forskellen her er bare at man gambler sine penge, på baggrund af formodninger.
Hvis du stadig overvejer disse kortsigtede investeringer, så spørg dig selv om dette: ”Hvad gør mig klogere end de investorer som lever af dette til dagligt, samt de super computere, som står for 50-70% af alle aktie handler?”.
Opsummering
For at opsummere kan man sige, at de kortsigtede aktier er et større sats, hvor afkastet kan blive større, men du har oddsene imod dig. De langsigtede investeringer er sikrere, men afkastet er ikke så højt som de kortsigtede. Den ene investering udelukker selvfølgelig ikke den anden og i bogen the intelligent investor, nævnes det også som en mulighed, at man har en mindre portion at sine portefølje i højrisiko aktier, som kan være mere kortsigtet.
Hvordan køber man aktier?
Alt aktiehandel foregår i dag online eller digitalt. Så før man kan komme i gang med købe aktier, skal man bruge en handelsplatform. Handelsplatformen fungerer som en digital børsmægler, som har den opgave at håndtere køb og salg på dine vegne. Når du har oprettet en profil hos en handelsplatform som eksempelvis eToro eller Nordnet, er du nu klar til at begynde. Hos de forskellige handelsplatforme har du mulighed for at søge specifikt på aktier, som du ønsker at investere i. Vi har faktisk lavet en sammenligning af de forskellige platforme, som du kan se her.
Når du har fundet frem til en aktie eller indeksfond, som du ønsker at købe, vil du kunne se aktiens købs- og salgsordre og selvfølgelig aktiens pris. Hvis du vælger at købe aktien, vil handelsplatformen ofte opkræve et gebyr, en såkaldt kurtage, som varierer fra handelsplatform til handelsplatform. Prisen på aktierne er styret af markedskræfterne, som er udbud og efterspørgsel. Jo større efterspørgslen på aktien er, jo højere er prisen.
Man hører ofte ordet, kurtage, når man taler om aktier. Kurtage er betegnelsen for det gebyr, som man betaler, når man handler med aktier. Kurtagen er ikke forudbestemt, men er bestemt af de respektive handelsplatforme. Nogle platforme har høje kurtager, mens andre slet ikke har nogle kurtager (Revolut har f.eks. gratis kurtage på de første 3 handler hver måned). Derfor er også det vigtigt, at du er klar over dette, inden du begynder at handle med aktier. I de fleste tilfælde bliver kurtagen udregnet som en del af den samlede handelssum for en aktie.
Hvordan finder man de bedste aktier?
En af de vigtigste overvejelser i forbindelse med at finde de bedste aktier, er at foretage en grundig research inden, man investerer. Hvis det var nemt at finde den bedste aktie, ville alle investere. Derfor kan man aldrig med sikkerhed finde en aktie, hvor man er garanteret et afkast. Selv professionelle investorer foretager investeringer uden succes. Så man skal heller ikke forvente som nybegynder at pengene bare vokser lige efter en investering.
Et godt råd hvis man er ny i aktieverdenen, er at blive medlem i en investeringsforening, hvor din investeringer bliver spredt ud over flere aktier. Som tidligere nævnt, kan du også købe aktier i en indeksfond.
En indeksfond er en fond som investerer sine midler i et indeks, f.eks. det danske c20 indeks, som består af de 20 største danske aktier. Dette gør det muligt at opkøbe i mange aktier, med relativt få midler.
Den store fordel ved at sprede dine investeringer ud, er at risikoen bliver minimeret. Risikoen minimeres, for hvis du har alle dine penge i én investering, er det knald eller fald. Når man spreder sine investeringer ud, vil det oftest også resultere i et gennemsnitligt afkast, hvor der både er op- og nedture. Og som beskrevet tidligere, vi ved jo, at aktiemarkedet generelt stiger over en længere årrække.

Stockpicking
Hvis du ikke vil have hele din investering i indeksfonde, kan du vælge at købe aktier i specifikke virksomheder – dette kaldes stockpicking. Dette er nok til en bog for sig og jeg vil uddybe det i mit indlæg om aktieinvestering, men jeg giver en lille forsmag her.
Value investing er en kendt strategi, som i alt sin simpelhed går ud på at købe en aktie, som virker til at kunne købes til under dens værdi – DET er lettere sagt end gjort. Dem finder du typisk, hvis markedet overreagerer på dårlige nyheder. Et eksempel kunne være Danske bank, hvis aktie blev banket helt ned i 86 kr. pr. aktie, hvilket kunne være markedets overreaktion. Det samme sker omvendt – altså en overreaktion på en god nyhed. Du kan altså også betale for meget for en aktie. En lille indikation for dette, kan være en akties price/earning ration (P/E), som angiver hvad virksomheden tjener pr. aktie. Bevæger du dig over 20 en P/E på 20, skal du begynder at passe ekstra på. Der er dog undtagelser, som Amazon, der har en lav indtjening, fordi de investerer i fremtidig vækst, fremfor udbytte.
Hvilke handelsplatforme kan man vælge?
En utrolig populær online børsmægler er Nordnet, som er Skandinaviens største aktieplatform. Nordnet er et dansk foretagende som startede tilbage i 2001, og har over 700.000 kunder fordelt i hele Skandinavien. Nordnets primære fokus er på de private investorer, og derfor er det også et godt sted at starte ud som nybegynder i aktiehandel.
Nordnet er både relevant i forhold til kortsigtede og langsigtede investeringer, hvor man har muligheden for at følge andre investorer. Denne funktion bliver kaldt for Shareville. Denne mulighed gør Nordnet til et godt valg for nybegyndere, som ønsker at få en større forståelse for aktiehandel.
De største fordele ved Nordnet som handelsplatform:
– Et gratis aktiedepot
– En af de laveste kurtager på markedet
– Automatisk indberetning til SKAT
– Mulighed for at få adgang til andre investorers porteføljer
– Hurtig og nem oprettelse
Jeg bruger selv Nordnet og synes deres platform funger godt. Mine næste investeringer, bliver dog på Saxo næste gang, da deres kurtage på amerikanske aktier er mindre.
Investering i ejendomme
Ejendomsinvestering er at købe en ejendom, enten for at opnå et afkast ved lejeindtægten (Langsigtet), eller ved at “flippe” ejendommen, ved at renovere den og herefter sælge med proft (Kortsigtet). Lige meget hvad kan det dog være dyrt at komme i gang med, da en ejendom ikke købes for små beløb.
Før i tiden var ejendomsinvesteringer forbeholdt den lille del af befolkningen, der havde råd til at smide flere millioner afsted. Sådan er det ikke i dag. Nu kan du faktisk komme i gang med ejendomsinvesteringer for nogle få tusinde kroner. Man får selvfølgelig ikke en ejendom for det beløb, men man kan få en andel af en ejendom. Det er oftest i nybyggerier. Denne type af investering i ejendomme kan betragtes som crowdfunding af ejendomme, hvilket flere platforme tilbyder.
Så det første man skal gøre, hvis man ønsker at komme i gang med investering i ejendomme, er at finde den rigtige platform. Jeg har kun selv prøvet Brickshare og er fint tilfreds med investeringen.
Kortsigtet ejendomsinvestering
De kortsigtede investering går ud på, at man køber en ejendom med det formål at sætte den i stand og efterfølgende sælge den med profit. Denne form for investering er risikofyldt, fordi der er aldrig nogen form garanti for, at man kan sælge ejendommen igen. Man hører nogle gange om kortsigtede ejendomsinvesteringer, der forløber sig 100 % efter hensigten, men hvis man tager risikoen i betragtning, er det mere et sats end en investering. Denne form for investering kræver også en vis likviditet, som skal gå til at købe, renovere og sælge huset. Man kan derfor ikke lave kortsigtede ejendomsinvesteringer, hvis man ikke har en større kapital til rådighed.
Oftest vil denne form for investering foregå på den måde, at man køber et hus og sætter den i stand og herefter sælger. Denne metode var mere populær før i tiden, men nu er der kommet en del mere konkurrence på markedet, som gør det sværere at få et acceptabelt afkast.
Langsigtet ejendomsinvestering
Denne form for investering er ikke lige så risikofyldt, som den kortsigtede investering. Hvis man investerer langsigtet, betyder det, at man køber en ejendom for at leje den ud. Dette er også den mest udbredte metode, når det kommer til ejendomsinvesteringer.
Indtjeningen foregår ved at generere et positivt cash flow ved udlejningen, og/eller en fremtidig forventning om værdistigning i ejendommens værdi. Ved udlejning bliver man ikke voldsomt påvirket af prissvingninger på boligmarkedet, så længe ejendommen er udlejet. Det sikrer en fast indtjening hver eneste måned. Under en økonomisk krise, skal folk stadig bo til leje og der er måske flere der vælger at leje i økonomisk hårde tider.
Langsigtede investeringer i ejendomme kræver, at man foretager sig en del hjemmearbejde, før man bevæger sig ind på markedet. Man skal også finde ud af, hvilke typer af ejendomme, man ønsker at investere i. Skal det være lejligheder, huse eller forretningslokaler? Der er masser af muligheder. Hvis man ønsker at investere i lejligheder, bør man sætte sig ind i et specifikt boligområde. Er der f.eks. befolkningstilvækst i det respektive område, hvad er priserne på ejendom, gennemsnitlig lejeindtægt og derefter vurdere om det er profitabelt at investere.
En anden vigtig faktor i forbindelse med ejendomsinvesteringer er alt det juridiske. Man skal hele tiden have lejeloven i baghovedet, så man ikke ender med at tabe penge på at udleje ejendommen. Derfor bliver det anbefalet at finde en revisor, som kan hjælpe med alt det praktiske i dette henseende. Det er både i forhold til selve købet, og lejekontrakten når du har overtaget ejendommen.
En god måde at komme i gang er House Hacking.

Crowdlending
En investeringsmulighed som er blevet mere og mere synlig de sidste par år er crowdlending. Men hvad er crowdlending egentlig? Det bliver også kaldt peer-to-peer lending, og skal fungere som en alternativ lånemulighed end det bankerne tilbyder. Det er kort fortalt et lån, som foregår udenom banken ved hjælp af en online platform.
Nogle former for crowdlending ser ud på samme måde, som de gør i banken. Det betyder, at lånene kommer med en aftalt rente og tilbagebetalingsperiode. Den største forskel på crowdlending og et almindeligt banklån er, at ved crowdlending fordeles lånet ud blandt flere investorer.
Crowdlending kan forekomme i flere forskellige henseender. Det kan både være forbrugslån, boliglån eller andre former for lån. Crowdlending fungerer således, at virksomheder eller private låner ud til hinanden. Udbyderen fungerer i dette tilfælde som en mellemmand, som modtager et gebyr for ydelsen. Det betyder så, at investoren får renten.
Jeg investerer ikke selv i crowdlending, da det har for stor risiko til mig. Vi har på det seneste set, hvordan nogen af virksomhederne lukker ned, og her har du ikke en sikring, som ved en normal bank. For at undgå at folk hæver alle deres penge i en bank, hvis der er mistanke om konkurs, bliver man garanteret minimum 750.000 kr. Denne sikkerhed har du ikke i crowdlending ”banker”, så hvis troen på en virksomhed fejler, kommer der panik tilstande som resulterer i at virksomheden går konkurs og du får ikke dine penge.